Magter du ikke læse nedenstående? – Så læs med her

Virksomheden MobilizeMe skræddersyer software til neurodivergente mennesker, der enten er på autismespektret eller lider af ADHD og ADD. Softwaren assisterer i dagligdagen ved at holde styr på hverdagens udfordringer.

Af Julius Krause

Kontorets medarbejdere. Af Julius Krause

Den aggressive smartphone-alarms bimlen vækker dig ubarmhjertigt, og ikke bare én gang. For efter du har snoozet det samme antal gange, som du trævlede sitcom-afsnit i nat, står du op.

Du har ti ting, du skal gøre på ti minutter. – Og din kalkbelagte elkedels kogetid er alligevel ikke samarbejdsvillig, hvis du tænker at fylde lidt instant på, inden du skal fare ud af døren. Måske har du brug for en støtteperson. Måske har du ikke. Måske har du AD(H)D, måske er psykiateren bekymringsfri.

Hvis du keder dig nu, er det ok. Du må gerne springe fra. Men..

Virksomheden MobilizeMe har siden 2011 beskæftigede sig med udvikling af software til neurodivergente.

Selvom en af appens kernefunktioner er mulighed for at have støttepersonen i lommen, er du måske ikke neurodivergent med behov, for at få hjælp til at tage den rigtige bus om morgenen. Appen kan nemlig bare være din strukturs kosttilskud til en hverdag, hvor spidsborgerlige gøremål føles overvældende.

Appen ligner en virtuel kalender som flere andre, men bruger man få minutter på appen, er man ikke i tvivl om, at den kan lidt mere end bare at fortælle dig, du skal spise hos mormor d. 24. december. Direktør, Dorthe Stricker, fortæller:

”Det er trods alt ikke en kalender, da nogen har behov for at skrive flere punkter ind i deres struktur. I PlaNet er det muligt at sætte en struktur op i punkter, alt efter hvad, man har problemer med,”

Er artiklen overhovedet relevant for dig?

At gå på job hver dag for at hjælpe andre med at strukturere sin tid er arbejdet, men da spørgsmålet om, hvordan repræsentanterne for appen selv bruger den, får supportansvarlige, Rikke Daugaard ordet. Rikke er selv diagnosticeret med ADHD og autisme:

”Alarmerne bruger jeg som påmindelser, når jeg lige skal minde mig selv om, jeg skal rejse mig og komme videre.”

Men det er ikke den eneste funktion, Rikke har gavn af. ’Plan B’ er også en af de muligheder appen tilbyder, der giver mulighed for at abstrahere fra dagligdagens besvær ved hjælp af indskrevne noter til sig selv, som når man eksempelvis oplever angst, kan PlaNet minde om, at der altid er en plan B. Fx forlade lokalet.

Også Dorthe Stricker, der ingen diagnose har, bruger den til enkelte gøremål.:

”Jeg vil godt kunne bruge PlaNet, det ville mine teenagesøn også, om det fordi, han endnu ikke har fået sine diagnoser.” smiler direktøren.


”Jeg bruger PlaNet til at huske mig på, om opvasken er blevet taget. Jeg ved det er super træls at stå op ti en beskidt opvask. Det gør mig ikke neurodivergent, men giver et snap out.” siger Dorthe, mens hun knipser med fingrene.

Er du bange for at blive stigmatiseret?

Hos MobilizeMe står afstigmatisering af hjælpemidler også på menukortet. PlaNets design vækker ikke opsigt, hvis sidemakkeren kigger dig over skulderen i kantinen, som datidens hjælpe-piktogrammer gjorde. Og selvom dette er en bestræbelse hos virksomheden, tør visse brugere godt stå ved deres situation.

”Det er typisk unge, der køber PlaNet. For det er de unge, der omfavner deres diagnose. I lang tid har ADHD været en børnesygdom, men de voksne siger nu, hov! – jeg har de samme udfordringer.” siger Dorthe Stricker.

Hvad vil MobilizeMe med ungdommen?

PlaNet virker til at være en gave til hverdagen, hvis man lever med neurodivergente træk. Men om PlaNet fastholder sine voksne brugere er muligvis et parameter for effektiviteten.

”Vi ønsker ikke at være en krykke, men en positiv hjælp. Vi er i en bostøtte, hvor nogen flytter ud af deres beskyttede boliger og ikke har behov for PlaNet mere. Nogle får det bevilliget af kommunen, når de flytter, andre bliver selvstændige nok til at undvære.”

Selvom størstedelen af børn og unge til daglig befinder sig på uddannelsesinstitutioner, er det langt fra et marked MobilzeMe har fået fat på. Men forhåbningerne om at komme ud på universiteterne, kan til tider simre på kontoret.

”Det er jo dedikerede folk på Aarhus Universitet og alle andre steder, der hjælper unge med udfordringer, vi vil meget gerne tage fat i dem, men vi har endnu ikke nået det. Og det er et af de indsatsområder, vi gerne vil have én dag.”

PlaNet kan købes til 100 kroner om måneden. Er man diagnosticeret kan man kontakte kommunen vedrørende bevillinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *